Sokratisk Ledercoaching – Find ind til dine Værdier

Dialogen er det centrale omdrejningspunkt. Som leder handler det om at du udforsker og udfordrer dine grundværdier - ikke bare som leder - men også som menneske. Det kræver mod at turde begive sig ud på denne rejse - men den er det hele værd. Du vil opleve at gennemgå en udviklingsproces, hvor du kommer tættere på dig selv. Ikke målt udfra dine præstationer, magt eller økonomi, men i forhold til det menneske og den leder du ønsker at være.

Sokratisk dialog handler først og fremmest om personlig værdiafklaring. En af hovedpointerne i den Sokratiske tankegang er at - vi er ét samlet menneske, uanset om vi går på arbejde eller er der hjemme. Selvfølgelig indtager vi forskellige roller afhængig af den kontekst vi indgår i, men grundlæggende er og bør vores værdier være de samme uanset hvor vi er.  

“LÆR DIG SELV AT KENDE SOM MENNESKE OG BLIV EN BEDRE LEDER”

At handle i overensstemmelse med sine grundværdier er ikke en nem øvelse - det kræver træning og øvelse. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke handler om, at verden i sidste ende bliver sort/hvid. Det handler ikke om at jeg har ret og du tager fejl, men derimod om hele tiden at have øje for nuancerne og for at andre kan have et fuldstændig andet verdenssyn end en selv. Gennem kvalificeret sparring bliver du både privat og professionelt mere rummelig og i stand til at træffe gode velovervejede beslutninger, når du står overfor konkrete valg og dilemmaer, uanset på hvilken arena udfordringerne opstår.

LÆS MERE OM

hanna-postova-F7ayfiqDeMk-unsplash.jpg
Det er langt vigtigere at kunne stille de rigtige spørgsmål end det er at have svar på alt…
 
BAGGRUND & FILOSOFI
Refleksionsrum.dk er en privat virksomhed, der arbejder for at udbrede kendskabet til filosofi, etik og værdier i samfundet generelt, samt at bidrage til den praktiske anvendelse heraf, både hos virksomheder, organisationer og private.
Filosofien kan på den ene side bidrage til vigtige og nødvendige forandrings-, udviklings- og vækstprocesser. Samtidig rummer filosofien også et ofte overset potentiale i forhold til fremtidens samfund, hvor den vil kunne bidrage til at skabe øget indsigt, refleksion, fordybelse, samt værdimæssig stabilitet og kontinuitet.